Var helt væk: Bilist faldt i søvn bag rattet på motorvej

Mandag aften kl. 17.52 meddelte en bilist på motorvejen, at en forankørende bil pludseligt var bremset op og bilisten var helt væk.

Anmelderen stod ud af sin bil og tog kontakt til den anden bilist og fik straks mistanke om, at den 44-årige mand fra Slagelse var påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer.

Da patruljen kom frem til stedet, lå den 44-årige og sov bag rattet og var ikke til at komme i kontakt med.

Politifolkene måtte derfor bære ham ud af bilen og over i patruljevognen, så de kunne køre ham til sygehuset for udtagning af blodprøve – hvilket i øvrigt heller ikke vækkede ham.

Han blev efterfølgende anbragt i detentionen hos politiet. Blodprøven skal nu vise, om manden var påvirket, mens han førte bilen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?