Villa smadret af lynnedslag

Tirsdagens lyn- og tordenvejr over det østjyske førte ud på eftermiddagen til, at et lyn slog ned i et tag på et hus beliggende på Rosendalvej i Stavtrup i Viby J.

En opmærksom nabo havde under uvejret opdaget ud fra sit vindue, at en lyn slog ned i et nærtliggende hus, og vedkommende gik derfor efterfølgende over til stedet for at undersøge tingene nærmere. Her kunne naboen konstatere, at der lugtede af røg, men at ingen personer umiddelbart var hjemme i huset.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om episoden kl. 15.03 og kørte straks til stedet sammen med brandvæsenet. Vidnet oplyste ved myndighedernes ankomst, at ingen personer befandt sig i huset, og politiet fik kort tid efter kontakt til ejeren, der kunne bekræfte, at der ikke var nogen hjemme. Ejeren ankom selv til stedet kort tid efter.

Brandfolkene konstaterede, at der var kommet et hul i taget, hvor lynet med al sandsynlighed havde slået ned, og hvorfra der kom røg ud. En efterfølgende nærmere undersøgelse af forholdet i huset viste, at et spær på loftet var meget medtaget af lynnedslaget, og at der var sodskader ved nogle ventilationsskakter. Det blev på den baggrund vurderet, at familien skulle genhuses grundet skaderne på stedet.

Patruljerne forlod stedet igen kl. 16.10, og Østjyllands Politi foretager sig ikke umiddelbart yderligere i sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?