Voldsom eksplosion undersøges: Større antal tørshampoodåser på værelse

Fire piger i alderen 10-12 år og en 44-årig kom til skade ved eksplosionen, mens en 43-årig mand fik krisehjælp efter, han havde reddet kvinden og børnene ud af huset, og ydet førstehjælp.

Nordsjællands Politi er fortsat i gang med at undersøge omstændighederne ved den eksplosionsbrand, som opstod på førstesalen i et rækkehus i Nygade i Helsinge kort før klokken 19.30 torsdag aften.

En pige på 10, tre piger på 12 og en kvinde på 44 år kom til skade, flere af dem meget alvorligt, en 43-årig mandlig nabo måtte på hospitalet til krisehjælp efter han på heroisk vis havde fået børnene og kvinden ud af lejligheden.

Grundet tavshedspligt, GDPR og patient fortrolighed er det ikke muligt at få nærmere om de tilskadekomnes tilstand, som torsdag aften blev oplyst som værende kritisk.

– Der er fundet et større antal dåser tørshampoo på stedet, og vi arbejder derfor ud fra en teori om, at det er uforsigtig omgang med disse i kombination med brug af lightere, som har forårsaget branden. Vi kan dog først sige noget endeligt om årsagen til branden, når vi har resultaterne af de tekniske undersøgelser, og også har haft mulighed for at afhøre de implicerede. Resultatet af dette, vil tidligst foreligge i næste uge, siger Anne Alsøe, vicepolitiinspektør, Nordsjællands Politi.

Hun retter samtidig en stor tak og anerkendelse af indsatsen til den 43-årige mand, som sørgede for at redde pigerne og kvinden ud af lejligheden.

– Der er udvist ualmindelig stor handlekraft, og der er ingen tvivl om, at det kunne være gået meget værre for de implicerede, hvis han ikke havde reageret så resolut, siger Anne Alsøe.

Nordsjællands Politi kan af hensyn til tavshedspligt ikke give yderligere oplysninger om de tilskadekomnes tilstand.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Voldsom eksplosion undersøges: Større antal tørshampoodåser på værelse

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?