TISVILDE: Efter nogle begivenhedsrige uger er Tisvildekoret nu klar til at fyre sidste led af i sommerens firetrins-raket af.
Koret har sunget sommerkor i juni måned, åbnet Musik i Lejet sammen med Oh Land i juli og åbnet Kildemarked sammen med John Kofoed i august.
Nu kommer turen til sommerens sidste aktivitet. Mai-Britt Nielsen var den dynamiske leder af sommerkoret i juni, og Mai-Britt påtog sig også opgaven med at gøre et 63 personer stort kor klar til at synge sammen med Oh Land og åbne Musik i Lejet. Derfor er der stor begejstring hos Tisvildekoret over, at Mai-Britt Nielsen også er korleder på sommerkoret i august.
Sommerkoret finder sted to mandage og en lang lørdag i august. Mandagene foregår i Sognegården i Vejby og lørdags-workshoppen er henlagt til Foredragssalen på Tisvilde Skole.
Den 5. og 12.august fra kl.19-21 skal deltagerne arbejde med to rytmiske sange. Fokus for sangene vil være rytmelære og klang. Sommerkoret finder sted i Sognegården, Kirkebakken 4, Vejby.
Lørdag den 17. august fra kl.10-14 er en workshop, hvor der startes med sangteknisk træning – så kom i løst tøj, så du kan bevæge dig. Sommerkoret finder sted i Foredragssalen på Tisvilde Skole.
Pris: Kr. 250,- for hele august måned – Læs mere om sommerkor i august på www.tisvildekoret.dk